Velkommen til vores nye hjemmeside!
Min indkøbskurv

Mini Cart

Information om træsorter

Eg

Egetræ har en mørkere brun tone, specielt når egetræ har fået en naturolie, får det en naturlig flot farve. Der findes både europæisk eg og amerikansk eg. Hos HTM Møbler bruger vi primært europæisk eg, da det ikke længere er muligt at importere amerikansk eg med naturkanter, da der er kommet restriktioner mod dette, for at undgå bl.a. svampe fra Amerika, hvilket betyder at kanterne på plankerne er skåret rene, inden de bliver eksporteret fra Amerika.

Ask

Ask er en lys træsort, som oftest har nogle meget brede åregange, som giver en flot struktur i træet. Ask er en meget populær træsort, ved produktion af blandt andet møbler og både, da det er en træsort der er nem at dampbøje. Udover det, er ask også meget populært at bruge til gulve.
Der findes både amerikansk og europæisk ask, men de ligner hinanden til forveksling.

Mahogni

Mahogni er en mørk træsort. Mahognien er mørkere brunlig og har et skær af rødlig. Mahogni bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, blandt andet i møbelproduktion både som massivtræ og finér. Derudover anvendes mahognien ligesom ask også i bådproduktion.

Valnød

Valnød er en lys til mørkebrun træsort. Årsagen til at den er begge dele, er at den i sin naturlige udstråling er lysere, men når der påføres naturolie, får valnød en mørkere brun farve. Man anvender primært valnød til møbler, men er også en meget efterspurgt træsort ved blandt andet produktion af instrumenter.